Hvordan foregår konfliktmægling?

Når mennesker, grupper eller organisationer har uoverensstemmelser, opstår der spændinger. Hvis de ikke selv kan tale sig til rette, kan de vælge at inddrage en konfliktmægler i deres konflikt.
Konfliktmægling, også kaldet mediation, er en metode til at hjælpe parterne i en konflikt til gennem forhandling at finde en løsning, de begge kan acceptere.
Fokus i mæglingen er rettet mod fremtiden og ikke mod fortiden.

En konfliktmægling har flere faser:

  • Parterne mødes med en eller to mæglere hver især og fortæller om konflikten. Begge parter får derved lejlighed til at fremstille egen oplevelse af konflikten.
  • Mægleren styrer samtalen, så parterne finder frem til en fælles opfattelse og definition af de problemer, som konflikten handler om. Fremgangsmåden hjælper parterne til at se og forstå hinandens synspunkter, behov og interesser.
  • Parterne foreslår en række løsninger på baggrund af forhandlingerne.
  • Parterne forhandler sig frem til en eller flere løsninger, som begge finder gode. Aftalen nedskrives.
  • Det er parterne, som sammen med mægler aftaler, hvordan de vil bære sig ad for at forsøge at nå et resultat. Og det er parterne, der beslutter, om de ved afslutningen af mæglingsprocessen vil indgå en aftale.

Mægling er frivillig
Mægling er frivillig for parterne, hvilket betyder, at de selv afgør, om de vil deltage i mæglingen. Frivilligheden betyder også, at de kan forlade mæglingen, hvis de ikke ønsker at fortsætte.

Mægling er fortrolig
Konfliktmægleren har tavshedspligt. Parterne aftaler, hvad de vil sige til omverdenen om mæglingens forløb.

Mægleren er uafhængig og upartisk
Mægleren må ikke tage parti, og skal som upartisk tredjepart hjælpe parterne med at løse konflikten.

Et godt forhandlingsresultat er blandt andet kendetegnet ved at:

  • Begge parters behov og interesser er tilgodeset
  • Der er flere fordele ved at overholde aftalen end ved at bryde den
  • Parterne kan også fremover  have en god indbyrdes relation til hinanden.