CC-LOTUS

Navnet Lotus stødte jeg på første gang som 6-årig, hvor min veninde og nabo døbte og kaldte mig Lotus (i stedet for Lotte/ Charlotte).

Som voksen tog jeg navnet rigtigt til mig.
Det er et værdifuldt navn og symbol for mig.
Da jeg skulle starte firma, var jeg derfor ikke i tvivl om, at det skulle hedde Lotus.

CC LOTUS

LOTUS – symbolik og betydning

Lotusblomsten er et symbol med mange betydninger.

Lotus har betydningen af det lille lys i mørket – om håbet, fightervilje og det aldrig at give op, uanset hvor stor modstanden er – om rejsen gennem livskriser til vigtige erkendelser.
Lotusblomsten er et symbol på det ubegrænsede potentiale.
Det står for fornyelse, transformation og nye begyndelser.

I Det gamle Ægypten brugte man lotusblomsten til at symbolisere solen og genfødsel.
Ud fra lotusplantens adfærd, skabte de gamle egyptere skabelsessymbolikken.
Den er et enestående billede på livets opståen, men også på dets cykliske natur.

Lotusblomsten vokser i dynd og mudret vand.
Den har en lang tyk stilk, der bærer dens knop op gennem mørket op til vandoverfladen,
hvor den springer ud i uovertruffen skønhed.
Den åbner sig og spreder sine slanke tungeformede kronblade ud om morgenen for solen (oplysning, indsigt og lys)
og lukker dem om aftenen ved mørket (refleksion og beskyttelse).

LOGO

Lotusblomsten har også inspireret mig til mit logo.
Det er bygget op omkring symbolet Y, et rundt Y.
Sammensættes 4 Y’er i 90 gr. vinkler på hinanden, opstår det cykliske livshjul, mit logo.

Y’ets mange betydninger:

  • Lotusblomst
  • Stemmegaffel
  • Magnet
  • Gren, der ”leder efter vand”
  • Tragt
  • Gral/ bæger
  • Slangebøsse
  • Spydspids
  • Sporer
  • Grounding